|
Farveblyanterne er et billede på den mangfoldighed, der er hos Gud.
I himlen er der masser af farver, lys og lyd.
Når Guds rige bliver synligt her på jorden, får vi lov til at se nogle af alle de fantastiske ting, som er i Himlen.
En af tingere er mirakler.
|
Jeg har gennem en årrække haft problemer med følelsesløshed i fingrene især i højre hånd, og det var værst om natten. Det viste sig første gang da jeg ventede den ældste af børnene, og forekom under alle 4 graviditeter, men som sagt tiltagende gennem de senere år. Det resulterer også i manglende søvn, jeg vågnede rigtig mange gange om natten, fordi det stak og prikkede i de sovende finger. På et tidspunkt blev det da også så meget, at det gav problemer med sovende fingre om dagen. Jeg er meget aktiv med hænderne, og som det tog til, kunne jeg ikke altid føle, hvad jeg havde i hænderne. I efteråret 2009 blev jeg opereret i hånden (kapaltunnelsyndron), og det var bare fantastisk, jeg kunne sove en hel nat igennem. Da den normale helingstid var forbi, og jeg kunne begynde rigtig at bruge hånden/fingrene igen, havde jeg smerter i ringfinger og lillefinger. Jeg kunne ikke skrue låg af syltetøjsglas ol. Jeg var også utrolig følsom ved håndroden; ikke kun overfor tryk, men jeg kunne heller ikke holde ud at have armbånd på, ligegyldigt om det var læder eller metal.
En onsdag aften efter mødet, da vi sad ved kaffen, spurgte Anne Jonna om ikke vi lige skulle bede for hendes ryg, for hun havde tydeligvis rygsmerter, og som sagt så gjort. Da Jonna – mod al forventning – holdt sig på benene, bad Anne hende om at bede for nogle af os andre, og da jeg stod nærmest, var det meget naturligt, at hun bare tog min hånd og begyndte at bede. Intetanende tog hun den "nyopererede" hånd, og vendte den med håndfladen op, og så bad hun ellers. Jeg tænkte straks: "bare hun nu er forsigtig, så det ikke gør ondt." Hun bad mest i tunger så vidt jeg husker, og så slog hun ganske forsigtig og helt sikkert uden at ane det, på det nye operationsar, og det gjorde ikke ondt. Jeg blev hel målløs, Gud havde virkelig grebet ind. Jeg begyndte at bevæge fingrene, gøre de ting der plejede at gøre ondt. Alt var/er helt som det skulle være, ingen smerter, ingen begrænsninger mere, og sådan er det endnu. Gud er god, og Han har omsorg for os i alle livets henseender. Jeg tror, vi er på vej ind i en tid, hvor vi til stadighed vil se Gud udføre mirakler. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan takke Gud nok, for alt Han har gjort i mit liv, men jeg ved Han er virkelig og har omsorg for mig. Jeg elsker Ham.
Kirsten Kirk

|