|
Hvad tror vi på?
Vi tror, at Jesus er Guds søn, født ind i verden af jomfru Maria, død på korset for vor skyld, opstået fra døden på den tredje dag. Jesus er nu i himlen, hvor han sidder ved Guds højre hånd i venten på, at mennesker skal tage imod hans frelse.
Vi har et nådesbudskab til dig, som ikke er kristen. Vi har et budskab som siger, at Gud har tilgivet dig. Fra Guds side er du allerede frelst. Han forventer blot, at du tager imod hans frelse, og den frelse findes i JESUS KRISTUS.
Det er fantastisk at opdage og opleve Guds nåde. Ved sin død på korset borttog Jesus hele verdens synd - også din synd. Det er synden, som skiller os fra Gud, men Jesus løste syndeproblemet ved at tage straffen på sig. Derfor måtte han dø, for hele verdens synd blev straffet med en dødsdom. Således har Jesus åbnet vejen til Gud: Synden er sonet, den er væk. Gud rækker sin hånd ud til dig og siger: "Du er tilgivet."
Vi ønsker, at alle vore aktiviteter skal harmonere med dette og ske udfra en personlig tro på og relation til Jesus. Det er muligt, fordi HAN LEVER.
- tilbede og lovsynge Gud med alt, hvad vi er
- undervise og proklamere sandheden i Biblen
- leve i fællesskab med hinanden - som Guds familie
- betjene hinanden og andre ved Helligånden, som virker i og igennem os
- omslutte nye kristne med Guds kærlighed, så de må blive rodfæstet og grundfæstet i troen på Jesus Kristus
- træne og udruste mennesker til at leve og tjene som Jesu efterfølgere
|
![]() |
Trosbekendelsen
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

|